Planiaseminar for teknisk drift på hospitaler

Den 14. juni i år afholdte vi et seminar rettet specielt mod hospitalernes tekniske drift. Stedet for seminaret var Universitetshospitalet i Nord-Norge (UNN) i Tromsø. Otte repræsentanter fra fem forskellige hospitaler deltog denne dag.

Nye muligheder i Plania

På programmet stod information og praktisk gennemgang af forskellige funktioner og muligheder i Plania. Selvom man er en erfaren bruger, er der ofte ny funktionalitet eller ændringer, man ikke har fået med sig.

Tips til gode løsninger 

Der var flere gode diskussioner rundt om bordet om, hvordan de forskellige hospitaler løser deres opgaver i Plania. Blandt vores kunder er der som regel nogle, der har fundet en god og effektiv løsning på en kendt udfordring. En af intentionerne med seminaret er netop at lære af hinanden. Det skal være en arena for at skabe netværk, som kan bruges senere i egen hverdag. Gode løsninger finder man ofte i dialog med andre brugere. 

Regelværk og procedurer påvirker hverdagen

Det er eksperterne i teknisk hospitaldrift, der kender bedst til udfordringerne i egen driftshverdag. På trods af forskelle hospitalerne imellem, har de på flere områder samme regelværk at forholde sig til. De har også ofte samme typer anlægsgrupper i Plania. "På seminarer som dette kan vi på en enkel måde diskutere udfordringer, behov og forslag til løsninger," siger vores Heidi Marie Taksdal, projektleder for hospitalkunden. "Det er mest hensigtsmæssigt, at softwaren udvikles i tråd med, hvad de fleste i hospitalssektoren har behov for. Når flere behov dækkes, og hverdagen bliver bedre for de fleste, er målet med en softwareudvikling nået," konkluderer hun. 

Opdatering på BIM

I løbet af seminaret fik deltagerne høre om vores "BIM-projekt". I de fleste brancher, hospitalerne inklusive, er BIM et aktuelt emne. I projektet deltager flere fra vores kunder, herunder hospitalsektoren.
BIM er en forkortelse for digitale bygningsinformationsmodeller. I en 3D-model kan man eksempelvis samle al tilgængelig information om en bygning ét sted. Alle Excel-ark, pdf'er og beskrivelser samles i kun én model. Det er både effektivt og besparende og sikrer, at alle interessenter altid har opdateret information. 

En inspirerende tur

I løbet af dagen blev der tid til en lille rundtur hos UNN. Fra øverste etage strækker en fantastisk udsigt sig fra UNNs bygning, campus og Tromsø by til den smukke omgivelser. Trond Arne Liavik og Thomas Lyngmo orienterede os om, hvad vi så, historien til UNN og hvad der er særligt ved dette hospital.
Næste år vil et andet hospital være vært for vores seminar. Vi håber, at endnu flere vil have mulighed for at deltage. Deltagerne fra os var Heidi Marie Taksdal og Frode Knudsen. De rejste hjem fra Tromsø med øget indsigt i teknisk hospitaldrift samt med forbedringsforslag i bagagen.